Smykkeworkshop for børn

Smykkeworkshop for børn

Smykkeworkshop for børn

Jeg har siden 2011 afholdt en hel del smykkeshops for børn og voksne. Dog mest for børn. Det har været til børnefødselsdage, men jeg har også været ude på en hel del biblioteker efterhånden og de bliver hver gang lynhurtigt udsolgt. Faktisk har der altid været ventelister med børn, der gerne ville have været med, så man kan vist roligt sige, at det er populært blandt børnene. Det har været biliotekerne, der selv har stået for arrangementet. Jeg er blot blevet hyret til at underholde børnene med 2 timer i smykkeverdens magiske verden.

De får lov at lave lige så meget som de overhovedet orker på de 2 timer. Jeg starter hver gang med at vise hvordan de vikler øreringe og så går det ellers derudaf med fine og rigtig mange kreationer. Hver gang har der været flere bibliotekarer og forældre med rundt om bordene og stemningen er høj og intens.

Det er simpelthen så skønt, at se hvordan ungerne udfolder sig med materialerne og perlerne. Der bliver både lavet smykker til dem selv, til storebror/søster, mor, far, mormor, farmor. Fuld fart over stepperne.

Stemningsbillederne her er fra en smykkeworkshop for børn afholdt på Brøndbyvester Bibliotek (hvor jeg har været ude 2 gange). Jeg har simpelthen så få billeder fra alle de smykkeworkshops jeg har holdt, fordi jeg ganske enkelt ikke har tid til at rende rundt med kameraet.

Tiden flyver afsted og pludselig er de 2 timer gået.

Jeg har en mindre fest hver gang med ungerne..

Smykkeworkshop for børn

Tænker du, at det lyder som noget for dit barn, dit bibliotek eller måske for dig og veninderne (jeg har været ude til en del polterabends og venindeaftener også), så kontakt mig på kontakt@krokade.dk og hør priser, så tager vi den derfra.

Læs evt. mere her.

Kærligst

Bettina

 

 

Skriv et svar